LASERUDSTYR & -TEKNIK
Samarbejdspartnere indenfor laserteknik
LASERUDSTYR TIL POSITIONERING, MARKERING OG PRODUKTION
QteC leverer laserudstyr til industrivirksomheder, hvor laserteknik anvendes til positionering, markering og styring af arbejdsprocesser. Udstyret bruges blandt andet i produktionsanlæg, skæremaskiner, montageområder og bearbejdningsprocesser, hvor en synlig laserlinje kan vise, hvor et emne skal placeres, skæres eller bearbejdes.
QteC samarbejder med Z-laser, som er en af Europas førende producenter af laserudstyr til industriel anvendelse. Z-laser producerer lasere til produktionsmiljøer, hvor visuel markering indgår som en del af arbejdet. Sortimentet omfatter blandt andet linjelasere, punktlasere/priklasere og systemer til 2D/3D-laserpositionering.
Laserudstyret anvendes i mange brancher, herunder:
- Metalindustri
- Træindustri
- Tekstilproduktion
- Betonindustri
- Gummiindustri
- Fødevareindustrie
- Og anden teknisk produktion
Ved brug af laserteknik kan virksomheder arbejde med mere ensartet og hurtigere placering af emner, tydeligere markeringer og bedre styring af manuelle eller automatiserede arbejdsgange. Det gør laserudstyr relevant i både enkeltstående maskiner og større produktionsanlæg.
Linjelaser, Priklaser eller Krydslaser
En linjelaser bruges til at projicere en synlig linje på et materiale, et arbejdsbord, en maskine eller et emne. Linjen kan bruges som visuel guide ved placering, opmærkning, skæring, montage eller kontrol på tværs af alle brancher.
I industrien anvendes linjelasere blandt andet til at vise, hvor materialer skal placeres, eller hvor en bearbejdning skal foregå. Det kan eksempelvis være ved opskæring af træ, placering af tekstiler, montage af komponenter eller justering af emner i en produktionscelle.
Hvis markeringen ikke skal være en linje, kan der i stedet anvendes en priklaser/punktlaser eller krydslaser.
En priklaser kan bruges, når ét punkt skal markeres på et emne eller en flade fx hvor en knap skal sys eller assistere med at justere maskindele over lange afstande.
Mens en krydslaser kan bruges, når to akser skal vises samtidigt. Krydslasere gør det nemmere at placere etiketter eller markere hvor der skal bores huller.
2D-LASERPOSITIONERING TIL FLADE EMNER
2D-laserpositionering anvendes typisk på flade emner og arbejdsområder, hvor placeringen skal vises i X- og Y-retningen. Det kan bruges til placering af komponenter, montagevejledning, kvalitetskontrol og visuelle arbejdsguides, hvor laserlinjer viser, hvor de enkelte dele skal monteres eller bearbejdes.
Et eksempel kan være montering af et spær eller placering af dele på et bord, hvor emnet ligger plant. Her kan laserudstyret vise en model, en linje eller et omrids direkte på arbejdsfladen, så operatøren kan placere komponenterne korrekt uden fysisk opmærkning.
3D-LASERPOSITIONERING TIL EMNER MED FORM OG KURVE
3D-laserpositionering bruges, når markeringen skal følge et emne med form, højde eller kurver. Her kan laserudstyret projicere markeringer på mere komplekse overflader, hvor en almindelig flad markering ikke er nok.
Det kan eksempelvis være ved montering eller placering af komponenter på en vindmøllevinge, hvor markeringen skal følge buen i emnet. På den måde kan laserudstyr bruges som visuel guide i produktion, hvor emnet ikke ligger plant eller har en geometri, der kræver markering i flere retninger.
HVOR ANVENDES LASERE I INDUSTRIEN?
Lasere anvendes i mange produktionsmiljøer, hvor en tydelig visuel markering kan hjælpe med placering, opmåling eller bearbejdning af materialer.
Laserudstyr anvendes blandt andet til:
- Positionering / placering af emner på maskinborde
- Liniemarkering ved skæring og bearbejdning
- Placering af træ, plader og profiler
- Markering på tekstiler, læder, gummi og skum
- Montage af tekniske komponenter
- Korrekt placering af mærkater
- Placering af elementer i betonproduktion f.eks. opbygning af en støbeform
- Markering i CNC- og skæreanlæg f.eks. placering af sugekopper
I træindustrien bruges linjelasere eksempelvis ved savning, opskæring og placering af plader. I tekstilindustrien kan laserlinjer vise, hvor materialet skal placeres eller skæres. I metalindustrien kan laserudstyr anvendes som visuel guide ved bearbejdning, montage og kontrol.
I produktionen kan lasere bidrage til færre fejl, mindre efterbearbejdning og mere ensartede arbejdsgange.
LASERUDSTYR TIL NYE OG EKSISTERENDE PRODUKTIONSANLÆG
Laserudstyr kan indgå i både nye og eksisterende produktionsmiljøer og kan monteres sammen med maskiner, arbejdsstationer eller automatiserede anlæg.
I nogle tilfælde bruges en linjelaser som enkeltstående markeringshjælp ved en arbejdsstation. I andre tilfælde indgår flere lasere i et samlet system, hvor linjer, punkter eller kryds viser placeringer på et større arbejdsområde.
QteC leverer blandt andet:
- Linjelasere
- Punktlasere / priklasere
- Krydslasere
- Cirkulære lasere
- 2D/3D-laserpositionering
- Beslag, holdere og tilbehør
QTEC SOM LEVERANDØR AF LASERUDSTYR
QteC leverer laserudstyr til virksomheder, der arbejder med produktion, bearbejdning og tekniske anlæg. Gennem samarbejdet med Z-Laser kan QteC tilbyde lasere,
2D- og 3D-lasere samt tilbehør til mange industrielle anvendelser.
QteC hjælper dig med valg af lasertype, bølgelængde, farve, montering og tilbehør, så
udstyret passer til materialet, arbejdsområdet og den opgave, det skal bruges til.
Kontakt os med din opgave på +45 73 66 21 00.
START ET SAMABEJDE!
LØSNINGER
Vandskæring
Automation
Laser Teknik
Måleudstyr

